Det virkelige liv!

Jeg sad her i dag og blev mindet om en kliche, som jeg har hørt utallige gange gennem mine år på efterskole. Det er den klassiske når man skal til at afslutte et efterskole år. Man hører den med garanti og sandsynligvis fra mere end en lærer når et efterskole år er ved at være afsluttet. Altså den gode gamle om at vi nu skal ud i det virkelige liv.

Det er da såmænd også meget relevant da man på det tidspunkt jo skal ud af efterskolens osteklokke og ud for at prøve kræfter med hvad man altså kalder det virkelige liv, derude hvor det man lige pludselig er i mindretal som kristen.

Men da jeg lige blev mindet om den kliche i dag kom jeg til at tænke (hvilket jeg jo nok gør lidt for meget;P) på: Hvad er det virkelige liv enlig? Er det "virkelige liv" denne verden, som vi går og står i eller er det noget større? Heldigvis behøvede jeg ikke tænke så meget i dag for svaret kom forholdsvis nemt til mig. For det VIRKELIGE liv kan da ikke bare være at komme ud i en gymnasieklasse fuld af ikke kristne mennesker eller komme ud på arbejdsmarkedet med en masse kolleger der ikke har set det største af alt. Nej det virkelige liv må være noget mere og noget større. Det virkelige liv må da i en eller anden forstand have noget med Gud og gøre når det nu er ham der har skabt livet.

Hvad jeg så kom frem til var dette: Selvom jeg nu er færdig med efterskole så er jeg endnu ikke i det virkelige liv, for det virkelige liv kommer først når han som har skaffet kommer igen og skænker det til os. Det virkelige liv må da også være det evige liv som efter Rom 6,23b er Guds nådegave i Kristus Jesus vor Herre. Det virkelige liv må være det liv vi er blevet givet gennem Jesu død og opstandelse. Det liv som godt nok allerede starter nu med vores forvandling i Kristus (som jeg tidligere har skrevet om) men som først den dag han selv kommer igen bliver fuldstændig som han havde tænkt livet skulle være. Og sådan som Gud fra allerførste færd tænkte livet skulle være sådan må det nødvendigvis også virkeligt være! Og ved du hvad det liv det er helt igennem fantastisk!

Må Gud være med dig indtil du skal se ham på den nye jord og husk så på hvad er står i Fil 4,4 "Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer" Glæd jer til den nye jord for det bliver helt igennem fantastisk:)

Guds fred

Martin Kirk

Gud vil bruge os!

For en lille uge siden var jeg på Sæby bibelcamping. Det var mega fedt, men på et tidspunkt snakkede jeg lidt med en god ven hvor han sagde at han ikke rigtig selv følte at Gud kunne bruge ham. De a jeg meget ked af at høre da dette er fuldstændig forkert

Før jeg lige siger mere om de vil jeg dog lige sætte en ting på plads. Gud behøver os som sådan ikke til at føre hans plan igennem. Hans frelse vil ske lige meget om vi følger hans vilje eller ej. Men Gud vil bruge os. Han vælger at bruge mig og dig selvom vi gang på gang viser at vi ikke er værdige til det.

Gud vælger altså at mig synder selvom han, som almægtig Gud, enlig ikke behøver. Han har skabt mig i hans billede og selvom jeg i syndefaldet er blevet brudt, så vil han samle mig op, helbredde mig og bruge mig.

Men hvad er det så Gud vil bruge os til? Hvad er det i bund og grund han ønsker at bruge os til? Jo, der skal vi se på det sidste Jesus siger inden hans himmelfart. Her siger han nemlig i Matt 28,19a: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple" Deri ligger hele vores opgave. Som samlet kristen kirke har vi til opgave at gå ud og gøre alle folkeslag til Jesu disciple.

Det lyder jo umildbart som en rimlig stor og uoverskuelig opgave, og bestemt en opgave vi aldrig på egen hånd kan løse. Derfor er det jo også så fantastisk at der står i vers 20b "Og se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende" Jesus selv er altså med os og hjælper os i den opgave der ligger foran. Og for virkelig at se hvem det er der er med os, så prøv at tage et kig på vers 18b. Det er altså ham som er givet al magt i himlen og på jorden der er med os. Gud vil altså bruge os til denne kæmpe opgave, men han siger samtidig til os at den almægtige skaber og frelser er med os helt indtil han selv kommer igen.

Men hvad så? Hvordan skal vi gribe denne her opgave an? Tja man kunne jo starte der hvor man er. Det allervigtigste når vi skal løfte denne opgave er at være Jesu disciple lige der hvor vi er. Det er bestemt ikke alle der er kaldet til at være missionærer præster og evangelister. Det er der nogle der er og de skal helt bestemt følge det kald. Det er jeg også selv kaldet til i en eller anden forstand. Men det vigtige er at man er kristen, Jesu discipel lige der hvor man er og er kaldet til at være. Hvis du er kaldet til at være postbud så vær kristen der og fortæl om Jesus til dem du møder lige der hvor du er. Det eneste vigtige er at du er der hvor du føler du skal være, hvor du føler dig kaldet til at være ligemeget hvor det så er og der hvor du så er skal du fortælle om Jesus til de mennesker du møder. Jeg ved godt det ikke er nemt, men bare prøv til at starte med at kigge lidt efter muligheder for det for de skal nok komme, det skal Gud nok sørge for, bare husk at gribe chancen når den byder sig!;)

Her til sidst vil jeg så bare huske enhver der læser dette på at en vigtig ting når du fortæller andre om Jesus er at det ikke dit ansvar om de kommer til tro eller ej. Det er ene og alene Guds ansvar at skabe troen i andre mennesker gennem Helligånden. Du kan og må ikke tage ansvar for at andre kommer til tro for det ansvar kan vi som mennesker slet ikke holde til at have. Fortæl derfor andre om Jesus, men lad hver med at bebrejde dig selv hvis de ikke kommer til tro.

Med ønske om Guds fred til enhver der læser dette

Martin Kirk