Frelse - Rom 10,9

Haløj igen

Nu er det ved at være noget tid siden at jeg har skrevet noget her inde, men da jeg har valgt at holde andagt i aften her ude på DE så tænkte jeg at jeg lige kunne skrive herinde hvad jeg har tænkt mig at sige.

Som der står i overskriften hander det om frelse ud fra verset i Rom 10,9 "For hvis du med din mund bekender at Jesus er Herre og i dit hjerte tror at Gud har oprejst ham fra de døde skal du frelses" Selvfølgelig skal man passe på med at lade et hvilket som helst spørgsmål være besvaret i et enkelt vers, men jeg synes faktisk ud fra resten af bibelen at dette vers besvarer spørgsmålet om frelse ret godt.

Men hvis i skal kigge lidt nærmere på det her vers så er der nævnt 2 ting der skal til for at blive frelst. 1 Du skal med din mund bekende at Jesus er Herre og 2 Du skal i dit hjerte tro at Gud har oprejst ham fra de døde. Men hvad betyder det så enlig? Jo hvis vi tager den i omvendt rækkefølge af hvordan de står i verset så står der at du i dit hjerte skal tro på at Gud har oprejst Jesus fra de døde. Men hvad vil det sige at tro på noget i sit hjerte? Det vil sige at det kommer helt der ind hvor det går op for dig hvor fantastisk en gave det er Gud har givet dig. Det er når det kommer derind hvor du ikke bare har tro på at det er sket sådan som man normalt forstår ordet tro. Nej det skal helt derind hvor du har tillid til at det skete. Derind hvor det bliver personligt, hvor det ikke bare er noget man holder i en armslængde fra sig selv, for så påvirker det dig jo ikke. Det skal påvirke dig, det skal forme dig det skal forvandle dig, således at du kan gøre som der står i den anden del af verset (som jo enlig er den første del).

Du skal med din mund bekende at Jesus er Herre. Okay fint nok tænker man så. Jesus er Herre, så er jeg ovre det. Desværre så nemt er det ikke. At bekende at Jesus er Herre har som sådan ikke så meget med det at sige det. Jo der står i verset at hvis du med din mund bekender at Jesus er Herre... Men det jeg tror Paulus mener med dette er at bekender over for dig selv og overfor alle andre at Jesus er din Herre. Men hvad vil det sige at bekende det? Det vil sige at du anerkender, og lader Jesus være din Herre. Det vil altså sige at du siger til Jesus "okay jeg er villig til lade Jesus komme ind i mit liv og være min Herre. Jeg er villig til at lade Jesu vilje ske frem for min egen. Jeg er villig til at forsøge så godt jeg overhovedet kan på at holde Gud og Jesu bud. Jeg er villig til at komme når Helligånden kalder mig" Når du er parat til at sige det, når du har villigheden til at gå den vej Jesus ønsker at du skal gå så giver han dig dette løfte i Matt 10,32 "Enhver som kendes ved mig over for mennesker vil jeg også kendes ved overfor min fader som er i himlene" Så vil han sige til dig på den yderste dag, kom mit barn nu skal vi være sammen til evig tid. Men forstå mig ret. Jesus kræver ikke at vi følge hans bud til punkt og prikke det ved han godt at vi ikke kan. Men det han forlanger er en villighed til at gøre hans vilje. At vi så ikke altid gør det, det kan han acceptere, han ved godt vi tros alt kun er mennesker. Hvis vi kunne følge hans vilje til punkt og prikke var der jo ingen grund til korset. Det jeg bare gerne vil have at du husker på når du har læst dette er at, det handler ikke om hvor god eller dårlig du er til at følge Guds bud det handler om om du er villig til at gøre det, så er det lige meget hvor mange gange du fejler, bare du er villig til at gøre det endnu bedre næste gang. Så skal Helligånden nok hjælpe dig på vej og hver dag hjælpe dig til at komme tættere på Gud og lade hans vilje ske i dit liv. Det er ikke nemt. Det er der aldrig nogen der har lovet dig det ville være. Jesus har kun lovet dig at det ville være det vær.

Til sidst vil jeg bare sige at det er ikke altid nemt at vide hvad der er Guds vilje, men et godt udgangspunkt er altid at gå ud fra det dobbelte kærlighedbud.

Håber det gav mening

Guds fred

Martin

Billig nåde - Dyr nåde

Hej igen

Dette indlæg kommer til at handle om lidt af det samme som det sidste.

Jeg kunne nemlig godt tænke mig at skrive lidt om Bonhoeffers (en tysk teolog dræbt under anden verdenskrig) begreber: Billig nåde og dyr nåde. Det er selvfølgelig lidt gamle begreber, men de er stadig uhyre aktuelle, ja for mig virker lidt, som om de konstant bliver mere og mere aktuelle og vigtige at holde fast i. Begreberne blev også for nylig taget op igen på IMUs lejer Konnect. Her var jeg dog desvære ikke gammel nok til at tage med, selvom jeg meget gerne ville. Men jeg har hørt lidt om det og læst lidt om det istedet.

Men jeg vil lige prøve at forklare hvad der menes med disse begreber. Den billige nåde er den nåde man tager forgivet. Det er når man tager nåden forgivet. Det er når man bruger Gud, som en nåde automat man bare lige skal trække i når man har brug for at blive tilgivet. Det er når Guds fantastiske kærlighedsærklæring i Jesus Kristus ingen effekt har på dig. Det er når du ikke er villig til at lade Kristi forvandling ske i dig. Det er når du ikke er villig til at følge Guds bud.

Den dyre nåde er derimod det modsatte. Det er når du lader Kristi forvandling ske i dig. Det er når du er villig til at følge Gud bud og hans vilje. Som Bonhoeffer selv skriver: "Dyr er den fordi den koster mennesket livet, nåde er den fordi den derved skænker ham livet" Den dyre nåde er når du mærker kaldet til efterfølgelse og går på det. Den dyre nåde koster, den gør ondt og den er helt igennem fantastisk.

En ting er dog vigtig at slå fast når man snakker om dyr nåde, for den kan nemt misforstås. Det er ikke en dyr nåde fordi Gud kræver at du skal gøre noget for at modtage hans fantastiske nåde og frelse. Nåde betyder gratis og derfor er den fantastisk. Nåde modtages ufortjent og uden krav om tilbage betaling, hvilket også ville være fuldstændig umuligt.

Men hvad skal vi så med en dyr nåde når nåden nu er gratis? Det lyder da rimelig paradoksalt! Ja det gør, men ikke desto mindre er det vigtigt. For det kan godt være at nåden i sig selv er gratis, men i modtagelsen af den er der en konsekvens. Så er der måske nogen der vil argumentere for at den så ikke længere er gratis, men det er den. Det er det at leve i nåden der koster. Grunden hertil er at når man modtager nåden, når man modtager Kristus, som sin herre og frelser sker der (som jeg skrev om i sidste indlæg) en forvandling. Hvis det virkelig går op for dig hvor stor kærlighed Jesus har til dig kan du umuligt leve, et liv som ikke kristne lever det. Jeg synes det er utrolig hyklerisk at sige man er kristen også leve, som ikke kristne gør det. Det er derfor jeg synes det er nødvendigt at sige det her med dyr nåde og billignåde. Man kan ikke være kristen også opføre sig, som om man aldrig har hørt om at Kristus døde for os. Vi er som kristne sat fri fra synden og derfor er der da ingen grund til at blive ved med at leve i den! (prøv og læs Rom 6) Dermed ikke sagt at det er et krav at vi lader hver med at synde, for det kan vi ikke, vi skal bare bestræbe os på at lade hver med at synde. Det er nemlig det Kristi kærlighed lidt efter lidt forvandler os til: Mennesker der er som Gud skabte os, helt uden synd. Denne forvandling bliver først fuldbyrdet på den nye jord, men den starter altså allerede fra den dag du tager i mod Kristus so din frelser.

Håber alt det her giver bare den mindste mening:) Hvis der er noget du er uenig i så skriv enlig en kommentar.

Med venlig hilsen og et ønske om Gud fred til enhver der læser dette

Martin Kirk

p.s. Har lige fundet Jay Gamlins forkyndelse fra konnekt om billig nåde og dyr nåde. Det er på engelsk men det meste er ganske let forståligt. Det kan findes her

Forvandlet i Kristus

Hej til enhver der måtte læse dette:)

Dette er så min første blog herinde så jeg har enlig først lyst til lige at fortælle lidt om hvorfor jeg i det hele taget skriver denne blog. Jeg har tænkt bloggen primært, som et redskab for mig til at få sat ord på nogle af de tanker og spørgsmål der fylder mig omkring Gud og ja min tro i det hele taget. Derfor er denne blog primært skrevet for min egen skyld for på en eller anden måde at få tænkt nogle af de her ting igennem. Grunden til jeg så har lavet det her som en offentlig blog er fordi jeg håber du som læser på en eller anden måde måske kan have glæde af de tanker jeg forsøger at formidle her. Jeg vil også meget gerne diskutere nogle af de ting jeg skriver. Det jeg skriver her er ganske simpelt tanker så der kan godt være ting der ikke stemmer helt over ens med bibelens ord, så hvis der er det så skriv det enlig til mig.

Men det jeg så enlig gerne vil skrive lidt om nu er, som der står i overskriften, at være forvandlet i Kristus. Det er nemlig noget jeg i noget tid har gået og overvejet lidt. Overvejelserne er nok kommet lidt af en diskussion jeg havde for over en måned siden. Jeg kan enlig ikke kan enlig ikke huske hvad det startede med, men vi kom ihvertfald ind på noget med hvordan vi reagerer når vi har taget imod Kristus. Jeg mener nemlig at hvis du virkelig har taget imod Kristus og det virkelig er gået op for dig hvad han har gjort for dig så sker der på en eller anden måde en forvandling med dig. Hvis du har været kristen hele livet kan det godt være du ikke rigtig mærker en direkte forvandling, men jeg er sikker på at du vil kunne se det når du kigger på hvordan dine ikke kristne venner tænker og reagerer. Jeg tror ikke på at du på nogen måde kan lade dig være upåvirket af at du lever i Kristus. Præcis som der står i 2. Kor 5,17 "Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til"

Men hvilken forvandling er det så der sker? Hvad er det for noget nyt der er blevet til? Det er et nyt menneske der er blevet til. Et menneske fyldt af Helligånden, fyldt af Kristi kærlighed. Men hvad gør Kristi kærlighed og Helligåndens fællesskab så ved os? Det giver os lyst og styrke til at følge det dobbelte kærlighedsbud og dermed hele loven! Ikke dermed sagt at vi fra den dag af hvor vi tager imod kristus aldrig synder igen , for det gør vi, men denne forvandling giver os lyst og villighed til at følge Jesus, til at vise den kærlighed over for vores medmennesker,som han havde. Desvære sker denne forvandling bare ikke på en dag. Det er en kamp. Det er en hård kamp. Ligesom det var en smertefuld kamp for Jesus at ofre sig selv for os er det en lang hård og smertefuld kamp for os at følge ham, at følge hans eksempel. For det Gud gerne vil forvandle os til er mennesker der elsker sine medmennesker ligeså højt som dem selv og Gud endnu højere. Det er altså ikke nemt. For pga. syndefaldet er vi så gennemsyrede af egoisme, selviskhed, hovmod, stolthed osv. at vi har så utrolig svært ved for ikke at sige umuligt at sætte andres behov på linje med vores egen. Og uden Gud ville det også være umuligt, men nu har vi Gud, vi har som kristne sagt ja til Gud, vi har ladet ham hjælpe os, derfor kan vi lidt efter lidt efterhånden, som vi lærer Gud bedre at kende følge det dobbelte kælighedsbud. Vi vil aldrig på denne jord kunne følge buddet fuldt ud, men når Jesus en dag kommer igen og skaber den nye jord da skal denne forvandling fuldbyrdes da skal vi virkelig kunne følge Gud bud og have hans kærlighed.

Der kunne siges meget mere om det her emne og det kan også godt være jeg en dag skriver et indlæg mere omkring det, men det her var bare nogle af de tanker jeg lige har gjort mig omkring det.

Med venlig hilsen

Martin Kirk