onsdag den 5. januar 2011

Den nye Jord

Så kommer der et blogindlæg mere:) Denne gang vil jeg rigtig gerne dele lidt om den nye jord med enhver der læser dette. Jeg vil gerne dele lidt af min glæde og håb om den nye jord, selvom denne jo kan være svær at udtrykke gennem skrift.

Det bedste udgangs punkt vi kan tage når vi snakker den nye jord er selvfølgelig som altid Bibelen. Og det sted der aller tydeligst står skrevet og profeteret er Johannes Åbenbaringen 21. Et fantastisk kapitel der ihvertfald for mig virkelig giver håb og glæde.
Hvis vi så tager et kig i dette kapitel, ser man tydeligt at det der fylder aller mest, det der for alvor gør den nye jord speciel er at Gud vil være der på en helt anden måde end vi ser ham i dag. På den nye jord skal Gud selv være og vi skal få lov at snakke med ham som Adam og Eva gjorde det dengang i edens have. Det skal ikke være som på denne jord hvor det "blot" er helligånden der er her på jorde, nej på den nye jord skal på Gud fader, Gud søn og Gud Helligånd være der på en og samme tid! Der står nemlig skrevet i Åb 21,3 "Nu er Guds bolig hos menneskene". Gud skal der bo sammen med os og som der står i vers 4 "Han vil tørre hver tåre af deres øjne". Så ikke alene vil Gud bo med os han vil også være vores Far, tage os på skødet og tåre hver en tåre væk. Han vil forklare alt for som der står i 1.kor 13,12b "Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud ligesom jeg selv er kendt fuldt ud". Vi skal altså når vi kommer til den nye jord ikke længere være i tvivl for da skal vi virkelig vide hvad sandheden er. Der er ikke længere noget at være i tvivl om, for ethvert spørgsmål vi måtte stille kan vi blot komme til Gud med også vil han svarer os sandhed og ikke andet end sandhed!

Men hvis jeg skal gå lidt ud over hvad Bibelen siger og over til hvad jeg selv tænker, så vil jeg godt tage fat i 2 tanker om himlen jeg hørte i en bibelgruppe engang hvor vi netop diskuterede dette emne.

Den ene var den tanke, eller bekymring er det jo nok nærmere, at livet på den nye jord, det evige liv, da på et eller andet tidspunkt må blive kedeligt. Det er en bekymring jeg også engang selv har haft, men det er heldigvis gået op for mig at man da umuligt vil kunne komme til at kede sig på den nye jord. For Gud siger i Åb 21,5 "Se jeg gør alting nyt" og når Gud siger alting skal blive nyt så mener han virkelig alt! Det er fx blevet meget stort for en af mine gode venner at Gud sandsynligvis vil skabe et helt nyt farve spektrum. Altså en helt ny række farver der er smukkere og langt mere fantastiske end vi nogle sinde kan forestille os.
Og når vi så er blevet færdige med med farverne kan vi jo så måske begynde på tonerækken som der nok ikke bare vil være til g (eller hvor langt den nu går, jeg er ikke musiker) men hele vejen ned til å og meget længere endnu! Og jeg kunne blive ved. Vi har en utrolig kreativ Gud og han vil kunne blive ved med at overraske os på møder vi aldrig har kunne forestille os.
Så hvis det kommer til at man engang skulle komme til at kede sig på den nye jord så er jeg vis på at Gud har endnu et trick i ærmet:)

Den anden tanke jeg hørte til denne bibelgruppe aften var et par piger der enlig godt ville nå at stifte familie her på denne jord inden Jesus kommer igen. På den ene side kan jeg godt forstå at man gerne vil nå at stifte familie her, på den anden side kan jeg overhovedet ikke. For jeg glæder mig da også selv til det en dag kommer til at jeg skal stifte familie, og jeg håber da også et eller andet sted jeg kommer til det på denne jord. Men jeg vil langt hellere at komme på den nye jord nu end at vente til jeg har prøvet disse ting.
Jeg er sådan set ikke så meget i tvivl om at vi kommer til på den nye jord at gifte os og få børn og jeg er faktisk heller ikke så meget i tvivl at dette vil være langt mere fantastisk end det er her på jorden. Jeg ved godt at disse ting er nogle af de mest fantastiske ting på denne jord, men det tror jeg enlig også de vil være på den nye jord og der skal altså en smule mere til at få den status der end der skal til her på denne jord.
En af de ting jeg tror vil gøre det så fantastisk er at jeg tror kærligheden på den nye jord på en anden måde vil være ren. Jeg tror i højere grad den vil ligne Guds. Kærligheden mellem ægtefæller og mellem forældre og børn er her på jord det tætteste vi kommer på ren kærlighed, på Guds kærlighed. Men jeg tror at i himlen vil vi eje Guds kærlighed som overgår al forstand. Der skal i himlen ikke længere være utroskab. Jesus siger at blot du tager et lystent blik på en der ikke er din ægtefælle så har du begået ægteskabsbrud. Dette skal derfor ikke være mere kærlighed vil altså på den nye jord i langt højere grad være ren og ægte.
Som afslutning på dette med ægteskabet vil jeg sige til alle kvinder at Evas straf da er ud stået og I ikke længere skal føde i smerte. Fødsel vil da ikke være forbundet med smerte, udelukkende med glæde!

Til slut vil jeg bare sige hold fast i håbet om Jesu komme og den nye jord. For det er hvert for mig håbet der holder mig fast, det er håbet om himlen der gør at jeg fortsat vover at tro at Jesus virkelig har frelst mig og at vil komme hertil endnu engang. Hold ud brødre og søstre i Kristus for se han kommer snart, det kan ikke vare længe nu:D Åb 22,20

Guds fred
Martin

lørdag den 11. december 2010

Jesus - Guds søn eller sindsyg person

Så kunne jeg enlig få taget mig sammen til at skrive endnu et indlæg. Det er jo ved at være lidt længe siden sidst. Denne gang bliver det dog ikke så svært at skrive, da jeg allerede har skrevet det i forvejen. Dette indlæg bliver såmænd bare manuskriptet til en tale jeg holdt i min klasse på gymnasiet efter et retorik forløb. Talen handler om Jesus uden fra et mere historie videnskabeligt synspunkt. Var han Guds søn eller en vanvittig person? Som sagt er det blot det manuskript jeg skrev til talen og havde med da jeg holdt den, hvis nogen af dem der hørte talen læser dette vil de derfor nok finde at det er en smule anderledes (om det er til det værre eller bedre må i selv bedømme) men hovedpointerne er de samme. Men nok om det. Her er det:

Jeg vil gerne sige lidt om manden Jesus. Hvem var han og hvad ville han? Var han virkelig den han sagde han var; Guds søn. Eller var han blot det største og mest vandvittige geni verden nogen sinde har set.

Men først vil jeg lige slå en ting fast. Jesus er en historisk person og hans eksistens er i et historie videnskabeligt perspektiv ganske sikker. Det er den fordi vi i Bibelen 4 beretninger om Jesu liv der er skrevet uafhængigt af hinanden. Derudover skriver den jødiske historiker Josefus om Jesus hvilket indikere at Jesus var der og også gjorde opmærksom på sig selv ellers ville en historiker, der ikke selv var kristen, ikke have nævnt ham. Derudover er det faktum at disciplene var villige til at gå i døden for at udbrede ordet om Jesus også et kæmpe vidnesbyrd om hans eksistens.

Vi står altså så med Jesus som en person der egenhændigt har ændret verdenshistorien. Vi står med en person som vi ikke kan forklare som pure opspind. Men hvad kan vi så forklare ham med. Det er så her jeg vil vende tilbage til mine to indledende udsagn. For der er hvis vi skal kigge på de kildetekster vi har om ham, kun 2 muligheder. Enten var han den han ifølge disse kilder sagde han var, eller også var han en vandvittig og genial person der troede han selv var Guds egen søn, og den messias jøderne havde ventet på i omkring 2000 år.

Men hvilke argumenter er der så for disse to udsagn? Jeg vil starte med udsagnet om at skulle være Kristus. Argumenter for det er mange. Først og fremmest så sagde han at han var det og han sagde det altså med stor nok overbevisning til at han har fået de første kristne til at stå så meget fast på det at de var villige til at dø for det, ja Peter gik endda så langt at han blev korsfæstet med hovedet nedad fordi han mente han ikke var værdig til at få samme død som Jesus. Han sagde det med så stor overbevisning at kristendommen har overlevet helt op til i dag og selv i dag vokser flere steder i verden. Et andet argument er at, ifølge de kilder vi har, formåede Jesus alene mand at opfylde 400 profetier fra GT. Så kan i selv prøve at regne sandsynligheden ud for det. Det er bare 400! Men jeg kan godt garantere jer at tallet er for stort til at jeres lommeregner kan klarer det.

Men hvad er der så af modargumenter? Der er selvfølgelig det store argument at hvis Jesus var Guds søn må der også være en Gud og det har vi intet bevis for at der findes og det er derfor at sådan noget som kristendommen altid vil være en trossag. Det er derfor at mange sige at Jesus ikke kan være Guds søn.

Men hvis han ikke er Guddommelig hvad er han så? Jamen så må han jo være et menneske som alle os andre. Men hvis han så er et menneske hvorfor siger jeg så at han må være en sindsforvirret person, kan han ikke blot være en stor moral lærer, på linje med en mand som Gandhi? Nej det kan han ikke. For han påstod jo lige netop at han var Guds søn og han holdt fast i den påstand lige til sin død. Derudover er de ting han siger, de ting han gør fuldstændig vandvittige i det samfund han var i. Jøderne forventede på Jesu tid at Messias ville være en stor konge for jøderne og smide de romere der havde besat Israel på det tidspunkt ud. Når det er forventningen skal man da være godt sindssyg hvis man går ud og påstår man er Messias uden at være det. Når man så oven i købet påstår at man er Guds søn, begynder at tilgive synder (som ifølge jødisk tradition kun kunne gøres af Gud) og vælger at gøre ting der så tydeligt er gjort for at opfylde bestemte jødiske profetier, som fx at komme ridende ind i Jerusalem på et æsel, jamen så kan man da, hvis man igen sætter sig ind i den jødiske kulter, ikke forvendte andet end at blive henrettet. Alt vi finder i Bibelen peger mod at hvis Jesus ikke var Messias så var han en fuldstændig vandvittig person. Samtidig var han jo et geni og den bedste taler verden endnu har set for han formåede altså at skabe en religion der stor den dag i dag næste 2000 år senere.

Hvad er så argumenterne mod at han skulle være dette vandvittige geni? Jo det er jo så lige præcis det jeg før nævnte før som argumenter for at han skulle være Guds søn. Derudover er der også et argument mere mod at han skulle være dette vandvittige geni. Det er at for mange mennesker så giver Jesu lærer ganske enkelt at for meget mening til at det kan være en, om end et geni, vandvittig person og sindsforstyrret person der har undervist det. Hans lærer passer simpelthen for godt sammen med vores egen samvittighed. Samtidig ligger den også for provokerende fra det vi kalder den menneskelige natur til at en person bare sådan kunne have fundet på den ud fra hvad man selv kan erfare ud fra ens samvittighed.

Vi står altså til sidst med disse to udsagn, hvor argumentet for det ene bliver modargumentet mod den anden og omvendt. Vi kan ikke umild bart sige at vi har afgørende bevis for det ene eller det andet. Nu har jeg givet jer hovedargumenterne for de to udsagn og så håber jeg i hver især vil tage stilling til hvad der giver mest mening.

Det var så hvad jeg havde skrevet til denne tale. Håber der nogen der har fået et eller andet ud af det

Guds fred

Martin Kirk

fredag den 13. august 2010

Det virkelige liv!

Jeg sad her i dag og blev mindet om en kliche, som jeg har hørt utallige gange gennem mine år på efterskole. Det er den klassiske når man skal til at afslutte et efterskole år. Man hører den med garanti og sandsynligvis fra mere end en lærer når et efterskole år er ved at være afsluttet. Altså den gode gamle om at vi nu skal ud i det virkelige liv.
Det er da såmænd også meget relevant da man på det tidspunkt jo skal ud af efterskolens osteklokke og ud for at prøve kræfter med hvad man altså kalder det virkelige liv, derude hvor det man lige pludselig er i mindretal som kristen.
Men da jeg lige blev mindet om den kliche i dag kom jeg til at tænke (hvilket jeg jo nok gør lidt for meget;P) på: Hvad er det virkelige liv enlig? Er det "virkelige liv" denne verden, som vi går og står i eller er det noget større? Heldigvis behøvede jeg ikke tænke så meget i dag for svaret kom forholdsvis nemt til mig. For det VIRKELIGE liv kan da ikke bare være at komme ud i en gymnasieklasse fuld af ikke kristne mennesker eller komme ud på arbejdsmarkedet med en masse kolleger der ikke har set det største af alt. Nej det virkelige liv må være noget mere og noget større. Det virkelige liv må da i en eller anden forstand have noget med Gud og gøre når det nu er ham der har skabt livet.
Hvad jeg så kom frem til var dette: Selvom jeg nu er færdig med efterskole så er jeg endnu ikke i det virkelige liv, for det virkelige liv kommer først når han som har skaffet kommer igen og skænker det til os. Det virkelige liv må da også være det evige liv som efter Rom 6,23b er Guds nådegave i Kristus Jesus vor Herre. Det virkelige liv må være det liv vi er blevet givet gennem Jesu død og opstandelse. Det liv som godt nok allerede starter nu med vores forvandling i Kristus (som jeg tidligere har skrevet om) men som først den dag han selv kommer igen bliver fuldstændig som han havde tænkt livet skulle være. Og sådan som Gud fra allerførste færd tænkte livet skulle være sådan må det nødvendigvis også virkeligt være! Og ved du hvad det liv det er helt igennem fantastisk!

Må Gud være med dig indtil du skal se ham på den nye jord og husk så på hvad er står i Fil 4,4 "Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer" Glæd jer til den nye jord for det bliver helt igennem fantastisk:)

Guds fred
Martin Kirk

torsdag den 12. august 2010

Gud vil bruge os!

For en lille uge siden var jeg på Sæby bibelcamping. Det var mega fedt, men på et tidspunkt snakkede jeg lidt med en god ven hvor han sagde at han ikke rigtig selv følte at Gud kunne bruge ham. De a jeg meget ked af at høre da dette er fuldstændig forkert
Før jeg lige siger mere om de vil jeg dog lige sætte en ting på plads. Gud behøver os som sådan ikke til at føre hans plan igennem. Hans frelse vil ske lige meget om vi følger hans vilje eller ej. Men Gud vil bruge os. Han vælger at bruge mig og dig selvom vi gang på gang viser at vi ikke er værdige til det.
Gud vælger altså at mig synder selvom han, som almægtig Gud, enlig ikke behøver. Han har skabt mig i hans billede og selvom jeg i syndefaldet er blevet brudt, så vil han samle mig op, helbredde mig og bruge mig.
Men hvad er det så Gud vil bruge os til? Hvad er det i bund og grund han ønsker at bruge os til? Jo, der skal vi se på det sidste Jesus siger inden hans himmelfart. Her siger han nemlig i Matt 28,19a: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple" Deri ligger hele vores opgave. Som samlet kristen kirke har vi til opgave at gå ud og gøre alle folkeslag til Jesu disciple.
Det lyder jo umildbart som en rimlig stor og uoverskuelig opgave, og bestemt en opgave vi aldrig på egen hånd kan løse. Derfor er det jo også så fantastisk at der står i vers 20b "Og se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende" Jesus selv er altså med os og hjælper os i den opgave der ligger foran. Og for virkelig at se hvem det er der er med os, så prøv at tage et kig på vers 18b. Det er altså ham som er givet al magt i himlen og på jorden der er med os. Gud vil altså bruge os til denne kæmpe opgave, men han siger samtidig til os at den almægtige skaber og frelser er med os helt indtil han selv kommer igen.
Men hvad så? Hvordan skal vi gribe denne her opgave an? Tja man kunne jo starte der hvor man er. Det allervigtigste når vi skal løfte denne opgave er at være Jesu disciple lige der hvor vi er. Det er bestemt ikke alle der er kaldet til at være missionærer præster og evangelister. Det er der nogle der er og de skal helt bestemt følge det kald. Det er jeg også selv kaldet til i en eller anden forstand. Men det vigtige er at man er kristen, Jesu discipel lige der hvor man er og er kaldet til at være. Hvis du er kaldet til at være postbud så vær kristen der og fortæl om Jesus til dem du møder lige der hvor du er. Det eneste vigtige er at du er der hvor du føler du skal være, hvor du føler dig kaldet til at være ligemeget hvor det så er og der hvor du så er skal du fortælle om Jesus til de mennesker du møder. Jeg ved godt det ikke er nemt, men bare prøv til at starte med at kigge lidt efter muligheder for det for de skal nok komme, det skal Gud nok sørge for, bare husk at gribe chancen når den byder sig!;)
Her til sidst vil jeg så bare huske enhver der læser dette på at en vigtig ting når du fortæller andre om Jesus er at det ikke dit ansvar om de kommer til tro eller ej. Det er ene og alene Guds ansvar at skabe troen i andre mennesker gennem Helligånden. Du kan og må ikke tage ansvar for at andre kommer til tro for det ansvar kan vi som mennesker slet ikke holde til at have. Fortæl derfor andre om Jesus, men lad hver med at bebrejde dig selv hvis de ikke kommer til tro.

Med ønske om Guds fred til enhver der læser dette
Martin Kirk

tirsdag den 27. juli 2010

Vi er i krig

Jeg er for øjeblikket i gang med at læse en bog der hedder: "Sat fri - Hjerte i livet" af John Eldredge (Ham som også her skrevet det maskuline og det feminine hjerte). Det er først og fremmest efter min mening en rigtig god bog, som jeg virkelig vil anbefale. En af de ting der bliver talt om i bogen er, som der også står i overskriften, at vi er i krig. Der er her ikke tale om krigen i Afghanistan eller et hvilket som helst andet sted i verden. Det er ikke en krig vi kan se med det blotte øje eller i det hele taget registrere hvis vi ikke i forvejen ved at den raser i dette øjeblik og har gjort det i omkring 6000 år. Det er en åndelig krig mellem Gud og satan, som brød ud ved syndefaldet og afgjort, dog ikke afsluttet, for lidt under 2000 år siden med Jesu død og opstandelse. Satan ved godt at han har tabt, at det kun er et spørgsmål om tid før Jesus kommer som dommer over satan og hele menneskeligheden. Grunden til at der så stadig forgår en krig er at satan desperat her i hans sidste tid på jorden forsøger at tage så mange mennesker med i faldet som overhovedet muligt. Samtidig prøver den treenige Gud og hele himlens hær at vinde hver eneste menneske med over på den nye jord.
Måden satan fører krig på er dog meget forskellig rundt om i verden. I Afrika arbejder han og hans dæmoner meget åbenlyst ved fx at besætte folk dernede. I lande som Kina hvor kristendommen er forbudt arbejder han ved forfølgelse af Guds kirke. I den vestlige del af verden bliver der fra satans side arbejdet knap så åbenlyst, ved hjælp af fristelser i massevis og et generelt forskruet samfund.
Måden Gud arbejder på ligner dog til forveksling overalt i verden. Han arbejder nemlig altid gennem Hans kirke. Han bruger dem han allerede har vundet til at vinde endnu flere. Dermed ikke sagt at det er vores ansvar at frelse verden for det kan vi ikke. Jesus har allerede frelst verden ved sin død og opstandelse, derfor betyder det ikke noget i forhold til om vi frelses at vi vægler at følge det kald han har givet os til efterfølgelse. Alligevel er det altafgørende. For hvis vi vælger ikke at følge det kald han har givet os gennem sin helligeånd, kan det for det første betyde at mennesker omkring os ikke for øjnene op for Guds fantastiske nåde og frelse, men det kan også resultere i vi selv falder fra troen. Det er så vigtigt at vi bliver genfødt og forvandlet til nye mennesker (som jeg tidligere har skrevet om herinde). Denne forvandling er så vigtig i vores Guds forhold ja måske det allervigtigste. For uden denne forvandling har vi svært ved at lade Helligånden arbejde gennem os, ud til alle vi møder. Det er også en ting der bliver talt meget om i den bog jeg fortalte lidt om i starten.
Men okay vi kan hverken gøre fra eller til for at frelsen skal blive gennemført, men det er jo os Gud bruger for at for at sprede evangeliet ud til alle mennesker, står vi så helt alene med det? Nej, det gør vi bestemt ikke. Jesus siger jo lige efter han har givet sine disciple missions befalingen at "Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende" (Matt 28,20b). Det siger han altså lige efter han har befalet dem at gå ud og gøre hele verden til hans disciple. Det er vores opgave vores mission, som kristne at gøre hele verden til Jesu disciple. Det kan vi selvfølgelig ikke gøre selv, derfor siger Jesus at han vil være med os alle dage.
Og ikke nok med at Jesus er med os, så har han også givet os redskaber til at denne mission. Han siger jo i Matt 10,34: "Tro ikke jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd" Jesus siger altså her at han ikke er kommet for at bringe fred altså stoppe krigen, han er kommet for at give os, hans efterfølgere, våben til at bekæmpe fjenden med. Disse våben er bl.a. det vi kan læse om i den berømte passage i Efeserbrevet om Guds fulde rustning. Her er det selvfølgelig værd at ligge mærke til at sværdet i denne rustning Guds ord. Det er altså Guds ord vi skal bekæmpe fjenden, som vi også ser Jesus gøre det da han bliver fristet i ørkenen. Ikke at de andre ting ikke er vigtige for de er hvad vi skal bruge til at afvise fjenden når han gør udfald mod vore hjerter, men det er med Guds ord (primært Bibelen) vi skal gå til angreb i fjendens rækker. Og når det jo er Guds ord vi skal angribe med så er det jo også så utrolig vigtigt at det ord vi taler er Guds ord. Derfor må det jo nødvendigvis være Bibelen vi går ud fra samtidig med at vi lader Helligånden åbenbare for os hvordan vi skal udlægge Guds hellige ord. Peter kunne ikke have udlagt Jesu ord og gerning så 3000 var blevet omvendt på den første pinsedag hvis det ikke havde været fordi Helligånden fyldte ham og talte igennem ham, omvendt kunne Helligånden ikke have talt de ord den gjorde gennem Peter uden at han havde været villig til at gå ud og prædike. Derfor er det så vigtigt at vi bliver genfødt og fyldt af Helligånden og derefter lader den arbejde og tale igennem os. De to ting hænger uløseligt sammen. Vi kan ikke tale ikke tale et sandt Guds ord uden at være genfødt og fyldt af Helligånd og Helligånden kan ikke tale et sandt Guds ord gennem os hvis vi ikke er villige til at gøre det.
En ting er dog sikkert, at hvis vi går ind kampen, som genfødte og med villighed og selvom Jesus har lovet at han vil være med os alle dage indtil verdens ende så er det altså en krig og i en krig vil fjenden jo altid prøve at rydde de stærkeste af vejen så hurtigt som overhovedet muligt. Derfor hvis du går fuldt og helt ind i kampen så vil satan forsøge at rydde dig af vejen så hurtigt, som overhovedet muligt. Jo mere du investere i kampen jo hårdere vil han gå til angreb. Se bare på samtlige apostle der alle led martyrdøden. Du skal ikke regne med at det bliver lutter lagkage at indtræde i Guds hær. En ting kan du dog være sikker på: Uanset hvor hårdt det føles, uanset hvor meget det koster dig så er Gud med dig og passer på dig. Han holder dig fast ved ham og så længe du har hjertet rettet mod ham så skal han nok gøre arbejdet og sørge for at du ikke kæmper forgæves og når tid er tager han dig også hjem til sig. Du bliver ikke taget ud af kampen før Gud vil det lige meget hvor meget satan prøver. Se bare på Paulus. Han led skibbrud flere gange, men blev ikke taget ud af kampen før Gud sagde at nu var det tid. Ja jeg kan endda komme med et eksempel fra mit eget liv. Da jeg skulle fødes var jeg meget tæt på at få en hjerneskade. Satan prøvede allerede der at tage mig ud af kampen, men sådan ville Gud det heldigvis ikke.

Jeg vil til sidst bare endnu engang sige: Tag kampen op lige der hvor Gud vil have dig og husk på at kampen ikke er slut før Jesus tager dig hjem til sig. Lad os kæmpe og give alt hvad vi har for husk han har sagt: "Jeg kommer snart"

Guds fred og god kamplyst
Martin

tirsdag den 25. maj 2010

Frelse - Rom 10,9

Haløj igen
Nu er det ved at være noget tid siden at jeg har skrevet noget her inde, men da jeg har valgt at holde andagt i aften her ude på DE så tænkte jeg at jeg lige kunne skrive herinde hvad jeg har tænkt mig at sige.

Som der står i overskriften hander det om frelse ud fra verset i Rom 10,9 "For hvis du med din mund bekender at Jesus er Herre og i dit hjerte tror at Gud har oprejst ham fra de døde skal du frelses" Selvfølgelig skal man passe på med at lade et hvilket som helst spørgsmål være besvaret i et enkelt vers, men jeg synes faktisk ud fra resten af bibelen at dette vers besvarer spørgsmålet om frelse ret godt.
Men hvis i skal kigge lidt nærmere på det her vers så er der nævnt 2 ting der skal til for at blive frelst. 1 Du skal med din mund bekende at Jesus er Herre og 2 Du skal i dit hjerte tro at Gud har oprejst ham fra de døde. Men hvad betyder det så enlig? Jo hvis vi tager den i omvendt rækkefølge af hvordan de står i verset så står der at du i dit hjerte skal tro på at Gud har oprejst Jesus fra de døde. Men hvad vil det sige at tro på noget i sit hjerte? Det vil sige at det kommer helt der ind hvor det går op for dig hvor fantastisk en gave det er Gud har givet dig. Det er når det kommer derind hvor du ikke bare har tro på at det er sket sådan som man normalt forstår ordet tro. Nej det skal helt derind hvor du har tillid til at det skete. Derind hvor det bliver personligt, hvor det ikke bare er noget man holder i en armslængde fra sig selv, for så påvirker det dig jo ikke. Det skal påvirke dig, det skal forme dig det skal forvandle dig, således at du kan gøre som der står i den anden del af verset (som jo enlig er den første del).
Du skal med din mund bekende at Jesus er Herre. Okay fint nok tænker man så. Jesus er Herre, så er jeg ovre det. Desværre så nemt er det ikke. At bekende at Jesus er Herre har som sådan ikke så meget med det at sige det. Jo der står i verset at hvis du med din mund bekender at Jesus er Herre... Men det jeg tror Paulus mener med dette er at bekender over for dig selv og overfor alle andre at Jesus er din Herre. Men hvad vil det sige at bekende det? Det vil sige at du anerkender, og lader Jesus være din Herre. Det vil altså sige at du siger til Jesus "okay jeg er villig til lade Jesus komme ind i mit liv og være min Herre. Jeg er villig til at lade Jesu vilje ske frem for min egen. Jeg er villig til at forsøge så godt jeg overhovedet kan på at holde Gud og Jesu bud. Jeg er villig til at komme når Helligånden kalder mig" Når du er parat til at sige det, når du har villigheden til at gå den vej Jesus ønsker at du skal gå så giver han dig dette løfte i Matt 10,32 "Enhver som kendes ved mig over for mennesker vil jeg også kendes ved overfor min fader som er i himlene" Så vil han sige til dig på den yderste dag, kom mit barn nu skal vi være sammen til evig tid. Men forstå mig ret. Jesus kræver ikke at vi følge hans bud til punkt og prikke det ved han godt at vi ikke kan. Men det han forlanger er en villighed til at gøre hans vilje. At vi så ikke altid gør det, det kan han acceptere, han ved godt vi tros alt kun er mennesker. Hvis vi kunne følge hans vilje til punkt og prikke var der jo ingen grund til korset. Det jeg bare gerne vil have at du husker på når du har læst dette er at, det handler ikke om hvor god eller dårlig du er til at følge Guds bud det handler om om du er villig til at gøre det, så er det lige meget hvor mange gange du fejler, bare du er villig til at gøre det endnu bedre næste gang. Så skal Helligånden nok hjælpe dig på vej og hver dag hjælpe dig til at komme tættere på Gud og lade hans vilje ske i dit liv. Det er ikke nemt. Det er der aldrig nogen der har lovet dig det ville være. Jesus har kun lovet dig at det ville være det vær.
Til sidst vil jeg bare sige at det er ikke altid nemt at vide hvad der er Guds vilje, men et godt udgangspunkt er altid at gå ud fra det dobbelte kærlighedbud.

Håber det gav mening
Guds fred
Martin

onsdag den 5. maj 2010

Billig nåde - Dyr nåde

Hej igen

Dette indlæg kommer til at handle om lidt af det samme som det sidste.
Jeg kunne nemlig godt tænke mig at skrive lidt om Bonhoeffers (en tysk teolog dræbt under anden verdenskrig) begreber: Billig nåde og dyr nåde. Det er selvfølgelig lidt gamle begreber, men de er stadig uhyre aktuelle, ja for mig virker lidt, som om de konstant bliver mere og mere aktuelle og vigtige at holde fast i. Begreberne blev også for nylig taget op igen på IMUs lejer Konnect. Her var jeg dog desvære ikke gammel nok til at tage med, selvom jeg meget gerne ville. Men jeg har hørt lidt om det og læst lidt om det istedet.
Men jeg vil lige prøve at forklare hvad der menes med disse begreber. Den billige nåde er den nåde man tager forgivet. Det er når man tager nåden forgivet. Det er når man bruger Gud, som en nåde automat man bare lige skal trække i når man har brug for at blive tilgivet. Det er når Guds fantastiske kærlighedsærklæring i Jesus Kristus ingen effekt har på dig. Det er når du ikke er villig til at lade Kristi forvandling ske i dig. Det er når du ikke er villig til at følge Guds bud.
Den dyre nåde er derimod det modsatte. Det er når du lader Kristi forvandling ske i dig. Det er når du er villig til at følge Gud bud og hans vilje. Som Bonhoeffer selv skriver: "Dyr er den fordi den koster mennesket livet, nåde er den fordi den derved skænker ham livet" Den dyre nåde er når du mærker kaldet til efterfølgelse og går på det. Den dyre nåde koster, den gør ondt og den er helt igennem fantastisk.
En ting er dog vigtig at slå fast når man snakker om dyr nåde, for den kan nemt misforstås. Det er ikke en dyr nåde fordi Gud kræver at du skal gøre noget for at modtage hans fantastiske nåde og frelse. Nåde betyder gratis og derfor er den fantastisk. Nåde modtages ufortjent og uden krav om tilbage betaling, hvilket også ville være fuldstændig umuligt.
Men hvad skal vi så med en dyr nåde når nåden nu er gratis? Det lyder da rimelig paradoksalt! Ja det gør, men ikke desto mindre er det vigtigt. For det kan godt være at nåden i sig selv er gratis, men i modtagelsen af den er der en konsekvens. Så er der måske nogen der vil argumentere for at den så ikke længere er gratis, men det er den. Det er det at leve i nåden der koster. Grunden hertil er at når man modtager nåden, når man modtager Kristus, som sin herre og frelser sker der (som jeg skrev om i sidste indlæg) en forvandling. Hvis det virkelig går op for dig hvor stor kærlighed Jesus har til dig kan du umuligt leve, et liv som ikke kristne lever det. Jeg synes det er utrolig hyklerisk at sige man er kristen også leve, som ikke kristne gør det. Det er derfor jeg synes det er nødvendigt at sige det her med dyr nåde og billignåde. Man kan ikke være kristen også opføre sig, som om man aldrig har hørt om at Kristus døde for os. Vi er som kristne sat fri fra synden og derfor er der da ingen grund til at blive ved med at leve i den! (prøv og læs Rom 6) Dermed ikke sagt at det er et krav at vi lader hver med at synde, for det kan vi ikke, vi skal bare bestræbe os på at lade hver med at synde. Det er nemlig det Kristi kærlighed lidt efter lidt forvandler os til: Mennesker der er som Gud skabte os, helt uden synd. Denne forvandling bliver først fuldbyrdet på den nye jord, men den starter altså allerede fra den dag du tager i mod Kristus so din frelser.

Håber alt det her giver bare den mindste mening:) Hvis der er noget du er uenig i så skriv enlig en kommentar.

Med venlig hilsen og et ønske om Gud fred til enhver der læser dette
Martin Kirk

p.s. Har lige fundet Jay Gamlins forkyndelse fra konnekt om billig nåde og dyr nåde. Det er på engelsk men det meste er ganske let forståligt. Det kan findes her