Vi er i krig

Jeg er for øjeblikket i gang med at læse en bog der hedder: "Sat fri - Hjerte i livet" af John Eldredge (Ham som også her skrevet det maskuline og det feminine hjerte). Det er først og fremmest efter min mening en rigtig god bog, som jeg virkelig vil anbefale. En af de ting der bliver talt om i bogen er, som der også står i overskriften, at vi er i krig. Der er her ikke tale om krigen i Afghanistan eller et hvilket som helst andet sted i verden. Det er ikke en krig vi kan se med det blotte øje eller i det hele taget registrere hvis vi ikke i forvejen ved at den raser i dette øjeblik og har gjort det i omkring 6000 år. Det er en åndelig krig mellem Gud og satan, som brød ud ved syndefaldet og afgjort, dog ikke afsluttet, for lidt under 2000 år siden med Jesu død og opstandelse. Satan ved godt at han har tabt, at det kun er et spørgsmål om tid før Jesus kommer som dommer over satan og hele menneskeligheden. Grunden til at der så stadig forgår en krig er at satan desperat her i hans sidste tid på jorden forsøger at tage så mange mennesker med i faldet som overhovedet muligt. Samtidig prøver den treenige Gud og hele himlens hær at vinde hver eneste menneske med over på den nye jord.

Måden satan fører krig på er dog meget forskellig rundt om i verden. I Afrika arbejder han og hans dæmoner meget åbenlyst ved fx at besætte folk dernede. I lande som Kina hvor kristendommen er forbudt arbejder han ved forfølgelse af Guds kirke. I den vestlige del af verden bliver der fra satans side arbejdet knap så åbenlyst, ved hjælp af fristelser i massevis og et generelt forskruet samfund.

Måden Gud arbejder på ligner dog til forveksling overalt i verden. Han arbejder nemlig altid gennem Hans kirke. Han bruger dem han allerede har vundet til at vinde endnu flere. Dermed ikke sagt at det er vores ansvar at frelse verden for det kan vi ikke. Jesus har allerede frelst verden ved sin død og opstandelse, derfor betyder det ikke noget i forhold til om vi frelses at vi vægler at følge det kald han har givet os til efterfølgelse. Alligevel er det altafgørende. For hvis vi vælger ikke at følge det kald han har givet os gennem sin helligeånd, kan det for det første betyde at mennesker omkring os ikke for øjnene op for Guds fantastiske nåde og frelse, men det kan også resultere i vi selv falder fra troen. Det er så vigtigt at vi bliver genfødt og forvandlet til nye mennesker (som jeg tidligere har skrevet om herinde). Denne forvandling er så vigtig i vores Guds forhold ja måske det allervigtigste. For uden denne forvandling har vi svært ved at lade Helligånden arbejde gennem os, ud til alle vi møder. Det er også en ting der bliver talt meget om i den bog jeg fortalte lidt om i starten.

Men okay vi kan hverken gøre fra eller til for at frelsen skal blive gennemført, men det er jo os Gud bruger for at for at sprede evangeliet ud til alle mennesker, står vi så helt alene med det? Nej, det gør vi bestemt ikke. Jesus siger jo lige efter han har givet sine disciple missions befalingen at "Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende" (Matt 28,20b). Det siger han altså lige efter han har befalet dem at gå ud og gøre hele verden til hans disciple. Det er vores opgave vores mission, som kristne at gøre hele verden til Jesu disciple. Det kan vi selvfølgelig ikke gøre selv, derfor siger Jesus at han vil være med os alle dage.

Og ikke nok med at Jesus er med os, så har han også givet os redskaber til at denne mission. Han siger jo i Matt 10,34: "Tro ikke jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd" Jesus siger altså her at han ikke er kommet for at bringe fred altså stoppe krigen, han er kommet for at give os, hans efterfølgere, våben til at bekæmpe fjenden med. Disse våben er bl.a. det vi kan læse om i den berømte passage i Efeserbrevet om Guds fulde rustning. Her er det selvfølgelig værd at ligge mærke til at sværdet i denne rustning Guds ord. Det er altså Guds ord vi skal bekæmpe fjenden, som vi også ser Jesus gøre det da han bliver fristet i ørkenen. Ikke at de andre ting ikke er vigtige for de er hvad vi skal bruge til at afvise fjenden når han gør udfald mod vore hjerter, men det er med Guds ord (primært Bibelen) vi skal gå til angreb i fjendens rækker. Og når det jo er Guds ord vi skal angribe med så er det jo også så utrolig vigtigt at det ord vi taler er Guds ord. Derfor må det jo nødvendigvis være Bibelen vi går ud fra samtidig med at vi lader Helligånden åbenbare for os hvordan vi skal udlægge Guds hellige ord. Peter kunne ikke have udlagt Jesu ord og gerning så 3000 var blevet omvendt på den første pinsedag hvis det ikke havde været fordi Helligånden fyldte ham og talte igennem ham, omvendt kunne Helligånden ikke have talt de ord den gjorde gennem Peter uden at han havde været villig til at gå ud og prædike. Derfor er det så vigtigt at vi bliver genfødt og fyldt af Helligånden og derefter lader den arbejde og tale igennem os. De to ting hænger uløseligt sammen. Vi kan ikke tale ikke tale et sandt Guds ord uden at være genfødt og fyldt af Helligånd og Helligånden kan ikke tale et sandt Guds ord gennem os hvis vi ikke er villige til at gøre det.

En ting er dog sikkert, at hvis vi går ind kampen, som genfødte og med villighed og selvom Jesus har lovet at han vil være med os alle dage indtil verdens ende så er det altså en krig og i en krig vil fjenden jo altid prøve at rydde de stærkeste af vejen så hurtigt som overhovedet muligt. Derfor hvis du går fuldt og helt ind i kampen så vil satan forsøge at rydde dig af vejen så hurtigt, som overhovedet muligt. Jo mere du investere i kampen jo hårdere vil han gå til angreb. Se bare på samtlige apostle der alle led martyrdøden. Du skal ikke regne med at det bliver lutter lagkage at indtræde i Guds hær. En ting kan du dog være sikker på: Uanset hvor hårdt det føles, uanset hvor meget det koster dig så er Gud med dig og passer på dig. Han holder dig fast ved ham og så længe du har hjertet rettet mod ham så skal han nok gøre arbejdet og sørge for at du ikke kæmper forgæves og når tid er tager han dig også hjem til sig. Du bliver ikke taget ud af kampen før Gud vil det lige meget hvor meget satan prøver. Se bare på Paulus. Han led skibbrud flere gange, men blev ikke taget ud af kampen før Gud sagde at nu var det tid. Ja jeg kan endda komme med et eksempel fra mit eget liv. Da jeg skulle fødes var jeg meget tæt på at få en hjerneskade. Satan prøvede allerede der at tage mig ud af kampen, men sådan ville Gud det heldigvis ikke.

Jeg vil til sidst bare endnu engang sige: Tag kampen op lige der hvor Gud vil have dig og husk på at kampen ikke er slut før Jesus tager dig hjem til sig. Lad os kæmpe og give alt hvad vi har for husk han har sagt: "Jeg kommer snart"

Guds fred og god kamplyst

Martin