Dette er så min første blog herinde så jeg har enlig først lyst til lige at fortælle lidt om hvorfor jeg i det hele taget skriver denne blog. Jeg har tænkt bloggen primært, som et redskab for mig til at få sat ord på nogle af de tanker og spørgsmål der fylder mig omkring Gud og ja min tro i det hele taget. Derfor er denne blog primært skrevet for min egen skyld for på en eller anden måde at få tænkt nogle af de her ting igennem. Grunden til jeg så har lavet det her som en offentlig blog er fordi jeg håber du som læser på en eller anden måde måske kan have glæde af de tanker jeg forsøger at formidle her. Jeg vil også meget gerne diskutere nogle af de ting jeg skriver. Det jeg skriver her er ganske simpelt tanker så der kan godt være ting der ikke stemmer helt over ens med bibelens ord, så hvis der er det så skriv det enlig til mig.
Men det jeg så enlig gerne vil skrive lidt om nu er, som der står i overskriften, at være forvandlet i Kristus. Det er nemlig noget jeg i noget tid har gået og overvejet lidt. Overvejelserne er nok kommet lidt af en diskussion jeg havde for over en måned siden. Jeg kan enlig ikke kan enlig ikke huske hvad det startede med, men vi kom ihvertfald ind på noget med hvordan vi reagerer når vi har taget imod Kristus. Jeg mener nemlig at hvis du virkelig har taget imod Kristus og det virkelig er gået op for dig hvad han har gjort for dig så sker der på en eller anden måde en forvandling med dig. Hvis du har været kristen hele livet kan det godt være du ikke rigtig mærker en direkte forvandling, men jeg er sikker på at du vil kunne se det når du kigger på hvordan dine ikke kristne venner tænker og reagerer. Jeg tror ikke på at du på nogen måde kan lade dig være upåvirket af at du lever i Kristus. Præcis som der står i 2. Kor 5,17 "Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til"
Men hvilken forvandling er det så der sker? Hvad er det for noget nyt der er blevet til? Det er et nyt menneske der er blevet til. Et menneske fyldt af Helligånden, fyldt af Kristi kærlighed. Men hvad gør Kristi kærlighed og Helligåndens fællesskab så ved os? Det giver os lyst og styrke til at følge det dobbelte kærlighedsbud og dermed hele loven! Ikke dermed sagt at vi fra den dag af hvor vi tager imod kristus aldrig synder igen , for det gør vi, men denne forvandling giver os lyst og villighed til at følge Jesus, til at vise den kærlighed over for vores medmennesker,som han havde. Desvære sker denne forvandling bare ikke på en dag. Det er en kamp. Det er en hård kamp. Ligesom det var en smertefuld kamp for Jesus at ofre sig selv for os er det en lang hård og smertefuld kamp for os at følge ham, at følge hans eksempel. For det Gud gerne vil forvandle os til er mennesker der elsker sine medmennesker ligeså højt som dem selv og Gud endnu højere. Det er altså ikke nemt. For pga. syndefaldet er vi så gennemsyrede af egoisme, selviskhed, hovmod, stolthed osv. at vi har så utrolig svært ved for ikke at sige umuligt at sætte andres behov på linje med vores egen. Og uden Gud ville det også være umuligt, men nu har vi Gud, vi har som kristne sagt ja til Gud, vi har ladet ham hjælpe os, derfor kan vi lidt efter lidt efterhånden, som vi lærer Gud bedre at kende følge det dobbelte kælighedsbud. Vi vil aldrig på denne jord kunne følge buddet fuldt ud, men når Jesus en dag kommer igen og skaber den nye jord da skal denne forvandling fuldbyrdes da skal vi virkelig kunne følge Gud bud og have hans kærlighed.
Der kunne siges meget mere om det her emne og det kan også godt være jeg en dag skriver et indlæg mere omkring det, men det her var bare nogle af de tanker jeg lige har gjort mig omkring det.
Med venlig hilsen
Martin Kirk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar