Jesus - Guds søn eller sindsyg person

Så kunne jeg enlig få taget mig sammen til at skrive endnu et indlæg. Det er jo ved at være lidt længe siden sidst. Denne gang bliver det dog ikke så svært at skrive, da jeg allerede har skrevet det i forvejen. Dette indlæg bliver såmænd bare manuskriptet til en tale jeg holdt i min klasse på gymnasiet efter et retorik forløb. Talen handler om Jesus uden fra et mere historie videnskabeligt synspunkt. Var han Guds søn eller en vanvittig person? Som sagt er det blot det manuskript jeg skrev til talen og havde med da jeg holdt den, hvis nogen af dem der hørte talen læser dette vil de derfor nok finde at det er en smule anderledes (om det er til det værre eller bedre må i selv bedømme) men hovedpointerne er de samme. Men nok om det. Her er det:

Jeg vil gerne sige lidt om manden Jesus. Hvem var han og hvad ville han? Var han virkelig den han sagde han var; Guds søn. Eller var han blot det største og mest vandvittige geni verden nogen sinde har set.

Men først vil jeg lige slå en ting fast. Jesus er en historisk person og hans eksistens er i et historie videnskabeligt perspektiv ganske sikker. Det er den fordi vi i Bibelen 4 beretninger om Jesu liv der er skrevet uafhængigt af hinanden. Derudover skriver den jødiske historiker Josefus om Jesus hvilket indikere at Jesus var der og også gjorde opmærksom på sig selv ellers ville en historiker, der ikke selv var kristen, ikke have nævnt ham. Derudover er det faktum at disciplene var villige til at gå i døden for at udbrede ordet om Jesus også et kæmpe vidnesbyrd om hans eksistens.

Vi står altså så med Jesus som en person der egenhændigt har ændret verdenshistorien. Vi står med en person som vi ikke kan forklare som pure opspind. Men hvad kan vi så forklare ham med. Det er så her jeg vil vende tilbage til mine to indledende udsagn. For der er hvis vi skal kigge på de kildetekster vi har om ham, kun 2 muligheder. Enten var han den han ifølge disse kilder sagde han var, eller også var han en vandvittig og genial person der troede han selv var Guds egen søn, og den messias jøderne havde ventet på i omkring 2000 år.

Men hvilke argumenter er der så for disse to udsagn? Jeg vil starte med udsagnet om at skulle være Kristus. Argumenter for det er mange. Først og fremmest så sagde han at han var det og han sagde det altså med stor nok overbevisning til at han har fået de første kristne til at stå så meget fast på det at de var villige til at dø for det, ja Peter gik endda så langt at han blev korsfæstet med hovedet nedad fordi han mente han ikke var værdig til at få samme død som Jesus. Han sagde det med så stor overbevisning at kristendommen har overlevet helt op til i dag og selv i dag vokser flere steder i verden. Et andet argument er at, ifølge de kilder vi har, formåede Jesus alene mand at opfylde 400 profetier fra GT. Så kan i selv prøve at regne sandsynligheden ud for det. Det er bare 400! Men jeg kan godt garantere jer at tallet er for stort til at jeres lommeregner kan klarer det.

Men hvad er der så af modargumenter? Der er selvfølgelig det store argument at hvis Jesus var Guds søn må der også være en Gud og det har vi intet bevis for at der findes og det er derfor at sådan noget som kristendommen altid vil være en trossag. Det er derfor at mange sige at Jesus ikke kan være Guds søn.

Men hvis han ikke er Guddommelig hvad er han så? Jamen så må han jo være et menneske som alle os andre. Men hvis han så er et menneske hvorfor siger jeg så at han må være en sindsforvirret person, kan han ikke blot være en stor moral lærer, på linje med en mand som Gandhi? Nej det kan han ikke. For han påstod jo lige netop at han var Guds søn og han holdt fast i den påstand lige til sin død. Derudover er de ting han siger, de ting han gør fuldstændig vandvittige i det samfund han var i. Jøderne forventede på Jesu tid at Messias ville være en stor konge for jøderne og smide de romere der havde besat Israel på det tidspunkt ud. Når det er forventningen skal man da være godt sindssyg hvis man går ud og påstår man er Messias uden at være det. Når man så oven i købet påstår at man er Guds søn, begynder at tilgive synder (som ifølge jødisk tradition kun kunne gøres af Gud) og vælger at gøre ting der så tydeligt er gjort for at opfylde bestemte jødiske profetier, som fx at komme ridende ind i Jerusalem på et æsel, jamen så kan man da, hvis man igen sætter sig ind i den jødiske kulter, ikke forvendte andet end at blive henrettet. Alt vi finder i Bibelen peger mod at hvis Jesus ikke var Messias så var han en fuldstændig vandvittig person. Samtidig var han jo et geni og den bedste taler verden endnu har set for han formåede altså at skabe en religion der stor den dag i dag næste 2000 år senere.

Hvad er så argumenterne mod at han skulle være dette vandvittige geni? Jo det er jo så lige præcis det jeg før nævnte før som argumenter for at han skulle være Guds søn. Derudover er der også et argument mere mod at han skulle være dette vandvittige geni. Det er at for mange mennesker så giver Jesu lærer ganske enkelt at for meget mening til at det kan være en, om end et geni, vandvittig person og sindsforstyrret person der har undervist det. Hans lærer passer simpelthen for godt sammen med vores egen samvittighed. Samtidig ligger den også for provokerende fra det vi kalder den menneskelige natur til at en person bare sådan kunne have fundet på den ud fra hvad man selv kan erfare ud fra ens samvittighed.

Vi står altså til sidst med disse to udsagn, hvor argumentet for det ene bliver modargumentet mod den anden og omvendt. Vi kan ikke umild bart sige at vi har afgørende bevis for det ene eller det andet. Nu har jeg givet jer hovedargumenterne for de to udsagn og så håber jeg i hver især vil tage stilling til hvad der giver mest mening.

Det var så hvad jeg havde skrevet til denne tale. Håber der nogen der har fået et eller andet ud af det

Guds fred

Martin Kirk